Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Stine Svaneberg Hansen

Stine Svaneberg Hansen
Stine Svaneberg Hansen
Walkendorffsvej 52, Svendborg
Jeg drømmer om:

At give børnene en varm og tryg dagpleje, hvor de føler sig værdsat.

Jeg skaber plads til forskelligheder, og støtter hvert enkelt barn til at få sin egen personlighed.

Hvem er jeg:

Jeg har været dagplejer siden 1996.

Jeg har 3 børn sammen med Henrik, som jeg har været gift med siden 97. Han er udover sit fuldtidsjob fodboldtræner, og alle vores børn spiller fodbold, så vi er en sund og aktiv familie.

Mine værdier:

Jeg lægger vægt på samværet med børnene.

Jeg er opmærksom på deres trivsel, og giver dem omsorg og nærvær.

Jeg guider dem på vej og hjælper dem til at omgås hinanden.

Jeg er tæt på børnene, og de får mange knus og kram, da jeg prioriterer, at de tætte relationer er vigtige for barnets trivsel.

Personlige egenskaber:

Som person er jeg glad af sind. Tålmodig, kærlig, hjælpsom og engageret i mit arbejde.

Jeg prioriterer et tæt samarbejde med forældrene, hvor der er åbenhed og ærlighed.

I vil opleve, at jeg brænder for:

Jeg elsker at læse og synge for børnene. Det gør mig glad at se, hvor meget gavn børnene har at dette.

Vi går mange ture og nyder naturen. Vi går ofte til havnen og kigger på skibe.

Jeg elsker at gå til Christiansminde med børnene og gode kollegaer.

At børnene støttes i at have en nærværende relation til de andre børn, så de oplever et godt børnefællesskab.

Mine omgivelser:

Bor i eget hus. Indendørs bruger vi næsten hele huset, og det samme gælder haven.

I haven er der legehus, sandkasse og gyngestativ.

Vi har masser af muligheder i nærmiljøet med grønne områder og gode legepladser.

Jeg bor tæt på indhegning med køer, og dem ”besøger” vi tit.

Jeg har en lille hund, som er på sidelinjen af os i hverdagen. Børnene har stor glæde af den.